hammerglass socialkontor SiS 1300x400-8

Publiceret 2022-02-03

 

"Jeg begyndte til boksetræning for at kunne forsvare mig selv på arbejdet"

Vinduer, døre og spejle, der ikke kan slås i stykker, gør en forskel i særligt udsatte miljøer. Læs en åbenhjertig historie om, hvordan det kan være at arbejde i en institution, hvor vold og trusler er en del af hverdagenen...

Gunilla har arbejdet både i Statens Institutionsstyrelse (SiS) i Sverige og i socialforvaltningen i mange år, og det var de syv år i SiS, det var særligt hårde. Hun blev efterhånden træt af al det stress og den usikkerhed, som jobbet medførte.

– Vold og trusler var en del af hverdagen, noget man konstant blev udsat for. Den svenske institutionsstyrelse har ansvaret for Sveriges sværest håndterbare unge, hvor socialforvaltningen som sidste udvej har taget beslutning om tvangspleje bag låste døre for at beskytte de unge mod at gøre skade på sig selv eller andre. De indsatte er der altså mod deres egen vilje og er ikke særlig modtagelige over for behandling. Det fører naturligvis til konflikter.

SiS har sin egen rutine, siger hun, mest lavaffektiv verbal konfliktløsning, men også grebsteknikker. Målet er, at alle skarpe situationer bør løses så smidigt som muligt for at undgå både psykiske og fysiske skader på de unge og personalet – men trods rutinen sker der stadig hændelser.

Gunilla begyndte med boksetræning med tanke på, at det kunne hjælpe hende i en nødsituation, hvis hun skulle forsvare sig. Når hun fortalte sine venner og bekendte om det, var reaktionen dog ikke helt, som hun havde forventet.
– Jeg kan godt lide hård træning og syntes, det var en god beslutning, men mine venner sagde ligeud til mig, at "ingen burde være nødt til at kunne bokse for at føle sig sikker på arbejdet", og det fik mig til at tænke. De havde jo ret.

Heldigvis kom Gunilla aldrig til skade, men i løbet af de syv år var der "alt for mange hændelser".
– Volden blev værre og værre, og det blev normaliseret på en eller anden måde. En parallelverden, hvor du begyndte at spænde op og være på vagt, så snart du trådte ind ad døren.

Hun fortæller om en ung selvmordstruet pige, der blev kørt med ambulance til børne- og ungdomspsykiatrien, og hun var så voldsom og udadreagerende, at politiet måtte eskortere teamet – ambulancepersonalet og personalet fra behandlingshjemmet, herunder Gunilla.
– Og jeg glemmer aldrig den aften, hvor afdelingen fik besked om, at der var snak om befrielsesplaner for en pige, der havde kontakter til en motorcykelbande. Vi havde altid et vågent personalemedlem og en, der sov, så de unge havde adgang til personalet, hvis de skulle få brug for det i løbet af natten. Jeg havde den vågne vagt og turde slet ikke bevæge mig ud i de områder, som jeg havde adgang til, så jeg tilbragte hele natten inde på kontoret. Jeg var rædselsslagen... fuldstændig rædselsslagen. De kom aldrig, men det kunne jeg jo ikke vide.

Hvordan er personaleomsætningen i branchen?
– Den er høj, særligt på grund af utrygheden. Det er et ganske specielt job, som man enten elsker, eller som man ret hurtigt forlader. Den høje personaleomsætning bidrager selvfølgelig til en større utryghed, da det så er svært at blive et stærkt og tæt team, hvor alle kan stole på hinanden.

Hvilken forskel gør sikkerhedsglas i denne type miljø?
– Slagfast glas er naturligvis ekstremt vigtigt i miljøer, hvor der er personer med selvskadende adfærd..

 

Hammerglass beskytter dem, der beskytter andre

Tak, Gunilla, for at du ville dele din historie med os! Vi arbejder hårdt på, at vores løsninger kan reducere netop denne form for usikkerhed, fordi vi ved, at så mange har det som dig…

Læs mere om Security Windows
Læs mere om Add-On-profiler
Læs mere Hammerglass spejle

Fler nyheter