Det vigtigste formål for Hammerglass er at skabe et mere trygt og sikkert samfund. Vi har inviteret generalsekretær for Stiftelsen Tryggare Sveriges, Magnus Lindgren – kriminolog, dr.phil. i psykologi og tidligere politibetjent og leder i politiet – til en samtale om forebyggelse af forbrydelser med fokus på glasknusning og hærværk.
"Knust glas øger risikoen for kriminalitet."
Hej Magnus – og tak for, at du vil være med!
Du har sagt, at "kriminalitet aldrig opstår tilfældigt". Hvad mener du med det?
– Der er en kriminologisk teori, den såkaldte "Broken windows"-teori, som redegør for, hvorfor det er så vigtigt at reparere ødelagte vinduer, klippe hække og buskadser og fjerne graffiti i miljøet. Hvis man IKKE gør det, sender man et signal om ligegyldighed og manglende forvaltning til dem, der bor og arbejder i området. Befolkningen trækker sig fra området, og det samfundsmæssige engagement i området bliver mindre. Det fører til højere risiko for kriminalitet, ungdomsbander tiltrækkes for eksempel til området, og den manglende vedligeholdelse, knuste ruder og andet signalerer til dem, at alle er ligeglade. Det er en form for frit lejde.
Hvad er løsningen så? At være et skridt foran?
– – Netop. Det kalder vi "situationsbestemt kriminalitetsforebyggelse". Man skal have den nødvendige viden om værdien af at forvalte området korrekt, det vil sige at tage vare på det miljø, man har ansvar for, både ved at sørge for bevoksning, så området er tiltalende, men også at være hurtig til at reparere ting, som af den ene eller anden årsag går i stykker. Viden om situationsbestemt kriminalitetsforebyggelse er generelt lav i kommunerne i Sverige. Vi ved, at man kan mindske kriminalitet og øge trygheden, men sommetider skal man angribe problemerne, allerede inden de opstår.
I har udarbejdet en håndbog med titlen Bo Tryggt 2030, og den er blevet meget populær. Hvorfor tror du, den er det?
– Da der ikke findes lovkrav i Sverige om sikkerhedskriterier, der skal overholdes ved byggeri, og da den aktuelle viden om Broken windows-teorien er lav, har man længe givet kriminalitet og utryghed gode betingelser for at brede sig. Med BoTryggt 2030 får både bygherrer og entreprenører et redskab til at bygge sig ud af kriminalitet og integrere tryghed i miljøerne. Opmærksomheden har været over forventning, og der gennemføres aktuelt mange projekter baseret på de retningslinjer, som bogen opstiller for etablering af et trygt samfund. Når man følger modellen, kan man få en tryghedscertificering af både ejendomme og offentlige miljøer.
Hvilke tanker gør du dig lige nu om trygheden, hvilke processer virker bekymrende, og hvilke indsatser er afgørende for fremtiden?
– En af udfordringerne er, at samfundsdebatten fokuserer på den voldsomme og grove kriminalitet – skudepisoder, bandekriminalitet, terrorisme. Og det er fuldt forståeligt, men det er samtidig et problem, at man taler mindre om, og færre arbejder med, de såkaldte livskvalitetsforringende forbrydelser, forbrydelser som påvirker trivslen i samfundet, i boligområderne, på skolerne og så videre. Det skal der langt mere fokus på, hvis vi skal opnå en varig effekt.
Hvilken indflydelse har stiftelsen, hvad KAN i gøre?
– Vi har gjort en vellykket indsats på mange områder siden starten, både på makro- og mikroniveau. Vi har blandt andet fået regeringen til at nedsætte et tryghedsudvalg med det mål at udvikle en langsigtet kriminalitetspolitik og anbefalinger til, hvordan kommunerne kan pålægges ansvar for kriminalitetsforebyggelse. Vi har også undersøgt, hvordan andre lande arbejder med tryghed og sikkerhed, og vi holder seminarer for at øge den generelle viden på området. Et af de mest markante eksempler er New York, hvor man har reduceret den registrerede kriminalitet med 80% i perioden 1990 til 2019 med hjælp af Broken windows-teorien. Man satte fokus på småkriminalitet, og det viste sig at føre til en markant reduktion af den grove kriminalitet. Jeg har selv boet i New York i den periode, hvor kriminaliteten var værst, og jeg blev meget glad for at høre om fremgangen. Det er helt sikkert noget, vi kan lære af.
