U-værdi & g-værdi

Normalt kan man regne med at ca. 35% af varmen i et hus går tabt gennem vinduerne. Hvor stor varmetabet bliver, beror bl.a. på vinduestypen, om der er 1, 2 eller 3 lag glas i kassetten, hvilken type glas og hvilken type gasfyldning der er anvendt. Samtidig bidrager indstrålende solvarme i sommerhalvåret ofte til høje omkostninger, fordi huset skal køles. Balancen mellem varm og kold, sommer og vinter understøttes bedst med energieffektive vinduer.

Hvad er g-værdi?

G-værdien er et mål, på hvor meget solvarme (infrarød stråling) som slippes ind gennem en bygningsdel. En lav g-værdi angiver, at et vindue kun lader en lav andel af solvarmen slippe ind. G-værdien kan forbedres ved at glassets yderflade belægges med en IR-reflekterende belægning, som reflekterer en del af varmestrålingen. Målet hermed er dels at sænke omkostningerne for at køle huset ned og dels at forbedre indeklimaet for ejendomme uden klimaanlæg. Et ubehandlet isoleringsglas har en g-værdi på ca. 1,3.

Hvad er U-værdi?

U-værdien er et mål på, hvor meget af varmen slipper ud gennem f.eks. vinduer, døre og tag. Ofte måles U-værdien for hele vindueskonstruktionen med kombinationen af glas, karm og ramme. Jo lavere U-værdien er, desto bedre isolerer vinduet. U-værdien kan forbedres, idet glasset belægges med en på metal baserende belægning, som reflekterer de langbølgede varmestråler tilbage til rummet. En U-værdi på 1,0 betyder en varmeledning på 1 watt/kvadratmeter overflade for hver grad forskel mellem udendørstemperatur og indendørstemperatur (W/m² °C, tidligere også kaldet for K-værdi). Et nyt isoleringsglas kan have en U-værdi fra 2,7 og helt ned til 0,4.

Hvad betyder U-værdien i praksis?

I et normalt parcelhus findes der f.eks. 30 m² vinduesglas. Ejeren vælger mellem isoleringsglas med en U-værdi på 1,2 og glas med en U-værdi på 1,6. Hvor høje er opvarmingsomkostningerne pr. år?
I teorien udgør en forskel i U-værdien på 0,1 enheder ca. 9 kWh/m² glas pr. år. Forskellen mellem 1,6 og 1,2 er 0,4 enheder. Besparelsen bliver da (U-værdiforskel) x (ekstra forbrug) x (glasoverflade) = 4 x 9 kWh/m² x 30 m² = 1.080 kWh/år.
Med en energipris på 1,30 SEK/kWh bliver forskellen 1.404 SEK/år. En skole med 300 m² glas kan således spare ca. 14.000 SEK/år i varmeomkostning, hvis man for vinduesglasset går fra U-værdi på 1,6 ned til 1,2.

Hvilken U-værdi har Hammerglass?

Hammerglass Isoler 3-lags har en U-værdi på 0,66. Hammerglass Isoler 2-lags har en U-værdi på 1,53.