Ejendom 2018-08-13

Besøg os på SKYDD 2018

På SKYDD 2018 viser Hammerglass løsninger til skudsikring, eksplosions-, indbruds- og hærværkssikring. I en stadig mere voldsom verden øges efterspørgslen efter effektiv beskyttelse. Besøg os på Stand A12:03 og aftal tid til et personligt besøg.

Hammerglass EJENDOM & INFRASTRUKTUR på messe:
Besøg os på SKYDD, Stand A12: 03
Stockholmsmässan
23.-25. Oktober 2018
www.skydd.net


Ejendom 2018-03-24

Rekordordre på skudsikkert glas

Hammerglass AB har landet sin største ordre nogensinde. Virksomheden skal levere skud- og eksplosionssikre vinduer og døre til en værdi af 18 millioner SEK. Ordren er en del af forretningsområdet Ejendom og konsoliderer Hammerglass førende markedsposition inden for sikkerhedsglas.

"Desværre forbyder de meget strenge fortrolighedskrav, at vi kan gå ud med hverken kunden eller emnet, men jeg kan bekræfte, at installationen vil blive gennemført i 3. og 4. kvartal i år, og at det drejer sig om opgradering af en ejendom i Sverige", siger Hammerglass AB:s forretningsområdeschef Torbjörn Timmermans.

"Vi har længe tilbudt skudhæmmende løsninger, som takket være Hammerglass egenskaber er meget tyndere og lettere end traditionelle skudsikre ruder. Da vi også kan fremstille skudsikre isoleringsglas, bliver lav vægt og tyndere glaspakker ekstra betydningsfulde. Ud over at levere komplette vindues- og dørsystemer kan Hammerglass også være ansvarlig for alt lige fra indbygningsløsninger til nøglefærdige løsninger. I samråd med kunden bestemmer Hammerglass trusselbillederne, udfører en grundig risikovurdering af objektet (Security Assessment) og præsenterer til sidst en løsning."

"Mange mennesker tror stadig, at det er nok at have en beskyttende film på indersiden af ruden for at modstå et terrorangreb. Desværre viser både erfaringer og tests, at selv klassificerede film ikke hjælper i særlig høj grad. I 9 ud af 10 tilfælde savner man også mulighed for korrekt forankring af filmen i vindueskarmen, hvilket betyder at hele glaspakken flyver ind i rummet ved et alvorligt angreb. Vi lever i en verden med stadig stigende risiko for terrorangreb, og flere og flere indser vigtigheden af at have den rigtige form for beskyttelse, hvis noget skulle ske."

Bengt Nilsson, CEO for Hammerglass AB i Förslöv, ser nu behovet for yderligere investeringer i både produktionsudstyr og personale til at klare den stigende efterspørgsel.
"Vi øgede salget med 80% fra 2016 til 2017, og i slutningen af februar i år havde vi 2018-budgettet hjemme", siger Bengt Nilsson. "Det er selvfølgelig yderst glædeligt, men vi har også lagt fundamentet i mange år for at gøre denne markedstilstedeværelse og volumenstigning mulig. Omkring 40% af salget eksporteres, og selv om vi vokser i Sverige, ser vi at vores potentiale frem for alt vokser i udlandet. Udover forretningsområdet Ejendom arbejder Hammerglass også inden for forretningsområderne Infrastruktur og Automotive. Også disse områder viser en god vækst, hvilket gør, at det vil blive aktuelt med yderligere ansættelser i løbet af året", konkluderer Bengt Nilsson.


Infrastruktur 2017-11-01

Støjskærm med løvmønster er på plads!

Under sommeren er der blevet arbejdet flittigt med montage af den 750 m lange skærm ved E-22 i Kalmar. Da der findes en stor fuglepopulation i Kalmarregionen er hele skærmen blevet silketrykt med Hammerglass´ stiliserede LØV-mønster som påflyvningsbeskyttelse. Desuden er der på 12 af de 400 Hammerglass-skiver i støjskærmen blevet påtrykt et specielt motiv for Kalmar by.

  • Transparent/gennemskinnende brudsikker skærm
  • Naturnære mønstre af stiliseret løv som beskyttelse mod påflyvning for fugle, samt påtryk af specielt motiv for Kalmar by
  • Individuelt opmålte paralleltrapez-skårne skiver følger terrænlinien i stedet for at skærmen trappes op og ned hvor terrænet hælder
  • Enkel sanering af graffiti og snavs fra vejen

Ejendom 2017-02-28

Kriminalforsorg og retspsykiatri vælger Hammerglass

Hammerglass AB har leveret produktet spejlglas til både Kriminalforsorgen og Retspsykiatrien. Brudsikre spejl i Hammerglass reducerer omkostningerne for beskadigelse og øger samtidig personsikkerheden i de miljøer hvor de monteres. Spejlene egner sig for offentlige toiletter, omklædningsrum, idrætsanlæg og elevatorer samt fængsler og psykiatrier. Spejlenes lave vægt gør håndteringen af større glaspartier nemmere. Spejlglasset findes i standardmål, men kan også skæres eller fræses til ønsket mål eller form. Produkterne er fragment- og splintfrie ved påvirkning. Totalt er der allerede blevet installeret flere hundrede Hammerglass-spejl i retspsykiatriske afdelinger.