Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse med vores websted (for at tilpasse indholdet, analysere webtrafikken samt for at stille funktioner for sociale medier og annoncer til rådighed). Du godkender anvendelsen af cookies, hvis du surfer videre på webstedet. For mere information om vores private policy klik her>>
2022-02-03

Jeg begyndte til boksetræning for at kunne forsvare mig selv på arbejdet

Vinduer, døre og spejle, der ikke kan slås i stykker, gør en forskel i særligt udsatte miljøer. Læs en åbenhjertig historie om, hvordan det kan være at arbejde i en institution, hvor vold og trusler er en del af hverdagen... Gunilla har arbejdet både i Statens Institutionsstyrelse (SiS) i Sverige og i socialforvaltningen i mange år, og det var de syv år i SiS, det var særligt hårde. Hun blev efterhånden træt af al det stress og den usikkerhed, som jobbet medførte.

– Vold og trusler var en del af hverdagen, noget man konstant blev udsat for. Den svenske institutionsstyrelse har ansvaret for Sveriges sværest håndterbare unge, hvor socialforvaltningen som sidste udvej har taget beslutning om tvangspleje bag låste døre for at beskytte de unge mod at gøre skade på sig selv eller andre. De indsatte er der altså mod deres egen vilje og er ikke særlig modtagelige over for behandling. Det fører naturligvis til konflikter.

SiS har sin egen rutine, siger hun, mest lavaffektiv verbal konfliktløsning, men også grebsteknikker. Målet er, at alle skarpe situationer bør løses så smidigt som muligt for at undgå både psykiske og fysiske skader på de unge og personalet – men trods rutinen sker der stadig hændelser.

Gunilla begyndte med boksetræning med tanke på, at det kunne hjælpe hende i en nødsituation, hvis hun skulle forsvare sig. Når hun fortalte sine venner og bekendte om det, var reaktionen dog ikke helt, som hun havde forventet.
– Jeg kan godt lide hård træning og syntes, det var en god beslutning, men mine venner sagde ligeud til mig, at "ingen burde være nødt til at kunne bokse for at føle sig sikker på arbejdet", og det fik mig til at tænke. De havde jo ret.

Heldigvis kom Gunilla aldrig til skade, men i løbet af de syv år var der "alt for mange hændelser".
– Volden blev værre og værre, og det blev normaliseret på en eller anden måde. En parallelverden, hvor du begyndte at spænde op og være på vagt, så snart du trådte ind ad døren.

Hun fortæller om en ung selvmordstruet pige, der blev kørt med ambulance til børne- og ungdomspsykiatrien, og hun var så voldsom og udadreagerende, at politiet måtte eskortere teamet – ambulancepersonalet og personalet fra behandlingshjemmet, herunder Gunilla.
– Og jeg glemmer aldrig den aften, hvor afdelingen fik besked om, at der var snak om befrielsesplaner for en pige, der havde kontakter til en motorcykelbande. Vi havde altid et vågent personalemedlem og en, der sov, så de unge havde adgang til personalet, hvis de skulle få brug for det i løbet af natten. Jeg havde den vågne vagt og turde slet ikke bevæge mig ud i de områder, som jeg havde adgang til, så jeg tilbragte hele natten inde på kontoret. Jeg var rædselsslagen... fuldstændig rædselsslagen. De kom aldrig, men det kunne jeg jo ikke vide.

Hvordan er personaleomsætningen i branchen?
– Den er høj, særligt på grund af utrygheden. Det er et ganske specielt job, som man enten elsker, eller som man ret hurtigt forlader. Den høje personaleomsætning bidrager selvfølgelig til en større utryghed, da det så er svært at blive et stærkt og tæt team, hvor alle kan stole på hinanden.

Hvilken forskel gør sikkerhedsglas i denne type miljø?
– Slagfast glas er naturligvis ekstremt vigtigt i miljøer, hvor der er personer med selvskadende adfærd.

Hammerglass beskytter dem, der beskytter andre

Tak, Gunilla, for at du ville dele din historie med os! Vi arbejder hårdt på, at vores løsninger kan reducere netop denne form for usikkerhed, fordi vi ved, at så mange har det som dig.


2022-04-07

Skolen som er i topform!

Den nye Kråkbergsskolen i svenske Hyltebruk stod klar til eleverne i efteråret 2017, og efter 6. årgang går de fleste elever videre til nabobygningen, der huser Örnaskolen, hvor udskolingen holder til.

– I begyndelsen syntes nogle, at bygningen var grim. Det er jo ofte sådan, at det, der er lidt anderledes, får både ris og ros. Men jeg har altid været glad for den, og hele skolen har holdt sig i topform. Eleverne passer godt på skolen, og der bliver hverken lavet graffiti eller svinet unødigt. Som vicevært synes jeg, det er positivt at se, at eleverne holder af deres skole, siger Rolf Thelander.

Du har været vicevært her i 12 år, så hvordan har du arbejdet med sikkerheden?
– Örnaskolen har tidligere haft store problemer med hærværk. I en periode blev der knust 50-60 ruder om året, og omkostningerne røg i vejret til 250.000 SEK i samme periode. Det er jo selvfølgelig alt for mange penge og helt unødvendigt.

Og hvordan har det set ud på Kråkbergsskolen?
– Sikkerhedsvinduerne har gjort deres arbejde. Vi har ikke fået knust en rude i de fire år, der er gået siden skolen blev bygget – bortset fra én enkelt gang, hvor nogen kastede en sten med fuld kraft mod et vindue. Den yderste rude af Hammerglass holdt, men slaget fik den inderste rude til at revne, da den desværre ikke var af hærdet glas.

Hammerglass reducerer omkostningerne ved knuste vinduer ipå skoler

Vi fokucerer på høj sikkerhed og trygge miljøer for både elever og lærere. Vores sikrer skolen optimalt, og forhindrer indbrud, hærværk – og værre gerninger.


2022-03-11

Den langsigtede omkostningsberegning bliver altid bedre med hardcoated polycarbonat sammenlignet med hærdet glas

Svalöv station har fået nye glasoverdækkede trapper og overgang over jernbanesporene. Projektleder Robin Lindahl fortæller om et projekt, der fra start var under enormt tidspres, men som blev afsluttet efter tidsplanen.

– Vi fik opgaven med kort varsel, da bestillingen allerede fra start var 3 uger forsinket i forhold til tidsplanen. Vi tror, at man søgte en alternativ sikkerhedsløsning af samme kvalitet, fordi projektet stod i stampe. Et andet aspekt, som vanskeliggjorde arbejdet, var, at projektet som udgangspunkt var designet til hærdet glas, og at vi måtte ændre på konstruktionen og monteringen af glasset – og det tog også tid. Resultatet var, at jeg og teamet havde en uge til opsætning og montering, og man må sige, at det var lige på et hængende hår. Vi var under tidspres, men alle gjorde en fantastisk indsats, så vi kunne afslutte til tiden.

Hvad var fordelen ved at arbejde med hardcoated polycarbonat i et projekt under tidspres?
– Polycarbonat er betydeligt lettere end hærdet glas, og det gøre hele monteringsarbejdet lettere. Det var meget knapt med plads på et bestemt sted, og hvor vi dårligt havde kunnet løfte hærdet glas op med en kran, kunne vi nu løfte ruderne uden brug af kran. Desuden er det en stor fordel, når noget under monteringen ikke går helt som ventet. Det er jo ikke ualmindeligt, at virkeligheden ser lidt anderledes ud end på tegningerne. Det oplevede vi også i Svalöv. Et af målene passede ikke, og vi måtte tilpasse elementerne på stedet. Hardcoated polycarbonat er meget mere fleksibelt end hærdet glas, og derfor er det også meget nemmere at lave justeringer.

Tror du, at et bedre materialekendskab vil betyde, at flere fravælger det billigste alternativ?
– Ja, det tror jeg. Vi gør jo altid en ekstra indsats for at forklare indkøbsprisen for kunder, der ikke har brugt vores produkt tidligere. Når først det bliver tydeligt, at den samlede omkostningsberegning på lang sigt er fordelagtig med Hammerglass, så er vi kommet langt. Vi kan også registrere, at holdningen er ved at ændre sig, men det går langsomt. Vi begynder at tænke mere langsigtet, og det gavner jo os alle – også de rejsende.

Hvordan mener du?
– Jeg tror ikke, at de rejsende normalt registrerer, om det er Hammerglass eller hærdet glas ved trappen på stationen, når de haster forbi – med mindre de skal trippe hen over knust glas – men de fleste er interesserede i regningen for infrastrukturen, for den påvirker dem som skatteydere. Langt de fleste tænker også på miljøet, og vi tilbyder et materiale, der er brudsikkert, og dermed sparer vi produktion af nye ruder, når de gamle af forskellige årsager skal udskiftes, og det giver et lavere klimaaftryk.

I er i gang med et næsten identisk projekt på Ängelholms station. Hvordan går det?
Det går rigtig godt. Vi er ikke under samme tidspres her og har haft god tid til projekteringen i modsætning til i Svalöv. Også her bliver monteringsarbejdet lettere på grund af, at Hammerglass vejer så lidt. Vi kan nøjes med meget enklere hjælpeudstyr, end hvis vi arbejdede med tungt hærdet glas.