hammerglass svalov station 1300x400-8

Svalöv station har fået nye glasoverdækkede trapper og overgang over jernbanesporene! 

Publiceret 2021-01-19

Den langsigtede omkostningsberegning bliver altid bedre med hardcoated polycarbonat sammenlignet med hærdet glas.

Svalöv station har fået nye glasoverdækkede trapper og overgang over jernbanesporene. Projektleder Robin Lindahl fortæller om et projekt, der fra start var under enormt tidspres, men som blev afsluttet efter tidsplanen. 

– Vi fik opgaven med kort varsel, da bestillingen allerede fra start var 3 uger forsinket i forhold til tidsplanen. Vi tror, at man søgte en alternativ sikkerhedsløsning af samme kvalitet, fordi projektet stod i stampe. Et andet aspekt, som vanskeliggjorde arbejdet, var, at projektet som udgangspunkt var designet til hærdet glas, og at vi måtte ændre på konstruktionen og monteringen af glasset – og det tog også tid. Resultatet var, at jeg og teamet havde en uge til opsætning og montering, og man må sige, at det var lige på et hængende hår. Vi var under tidspres, men alle gjorde en fantastisk indsats, så vi kunne afslutte til tiden.

Hvad var fordelen ved at arbejde med hardcoated polycarbonat i et projekt under tidspres?
– Polycarbonat er betydeligt lettere end hærdet glas, og det gøre hele monteringsarbejdet lettere. Det var meget knapt med plads på et bestemt sted, og hvor vi dårligt havde kunnet løfte hærdet glas op med en kran, kunne vi nu løfte ruderne uden brug af kran. Desuden er det en stor fordel, når noget under monteringen ikke går helt som ventet. Det er jo ikke ualmindeligt, at virkeligheden ser lidt anderledes ud end på tegningerne. Det oplevede vi også i Svalöv. Et af målene passede ikke, og vi måtte tilpasse elementerne på stedet. Hardcoated polycarbonat er meget mere fleksibelt end hærdet glas, og derfor er det også meget nemmere at lave justeringer.

Tror du, at et bedre materialekendskab vil betyde, at flere fravælger det billigste alternativ?
– Ja, det tror jeg. Vi gør jo altid en ekstra indsats for at forklare indkøbsprisen for kunder, der ikke har brugt vores produkt tidligere. Når først det bliver tydeligt, at den samlede omkostningsberegning på lang sigt er fordelagtig med Hammerglass, så er vi kommet langt. Vi kan også registrere, at holdningen er ved at ændre sig, men det går langsomt. Vi begynder at tænke mere langsigtet, og det gavner jo os alle – også de rejsende.

Hvordan mener du?
– Jeg tror ikke, at de rejsende normalt registrerer, om det er Hammerglass eller hærdet glas ved trappen på stationen, når de haster forbi – med mindre de skal trippe hen over knust glas – men de fleste er interesserede i regningen for infrastrukturen, for den påvirker dem som skatteydere. Langt de fleste tænker også på miljøet, og vi tilbyder et materiale, der er brudsikkert, og dermed sparer vi produktion af nye ruder, når de gamle af forskellige årsager skal udskiftes, og det giver et lavere klimaaftryk.

I er i gang med et næsten identisk projekt på Ängelholms station. Hvordan går det??
– Det går rigtig godt. Vi er ikke under samme tidspres her og har haft god tid til projekteringen i modsætning til i Svalöv. Også her bliver monteringsarbejdet lettere på grund af, at Hammerglass vejer så lidt. Vi kan nøjes med meget enklere hjælpeudstyr, end hvis vi arbejdede med tungt hærdet glas.

Flere nyheder