Infrastruktur 2018-01-18

Endnu en Malmø-tunnel er blevet udsmykket for sikkerhedens skyld

Nu bader Nobeltunnellen i lys og er desuden udsmykket med kunst fra elever og lokale kunstnere. Alt for at cyklister og fodgængere skal føle sig mere sikre.

I torsdags blev den tidligere så mørke tunnel indviet sammen med elever fra Kastanje-skolen og Sofielunds-skolen, politikere, tjenestemænd og kunstnere. Sidste år blev Malmø kåret som verdens femte bedste cykelby. For at man som cyklist nemt skal kunne komme rundt i byen er der behov for gang- og cykeltunneller. I Malmø findes der ca 80. Disse tunneler er forskelligt udformet og for omkring 15 år siden begyndte vejkontoret at kigge på, hvordan man kunne gøre tunnellerne mere sikre og trygge. I første omgang handlede det om at skære buske og træer ned som forhindrede udsynet i enderne af tunnellerne, at male lofter og vægge og at belyse tunnellerne døgnet rundt.

Andreas Schönström (S), formand for det tekniske udvalg, var med til at indvie Nobeltunnellen
Andreas Schönström (S), formand for det tekniske udvalg, var med til at indvie Nobeltunnellen

– Det er første gang vi bruger Hammerglass, som både er brudsikker og kan renses med vand, hvis nogen sviner det til”, sagde Hjalmar Falck, udviklingskoordinator på vejkontoret, før han overlod åbningstalen til Andreas Schönström (S), som er formand for det tekniske udvalg.

Udvalget har investeret fire millioner kroner i at forvandle Nobeltunnelen i Södervärn fra et sted man undgik, til at være et mødested.
– I må gerne være stolte af og prale med det I har gjort”, sagde Andreas Schönström til de unge kunstnere.

Vivianne Ye tegnede sit bidrag da hun gik i sjette klasse på Sofielunds-Skolen
Vivianne Ye tegnede sit bidrag da hun gik i sjette klasse på Sofielunds-Skolen

Den trettenårige Vivianne Ye fra Sofielunds-skolen er en af de elever, som har illustreret tunnellen. Hun var helt forbavset over, at hendes værk blev så stort i tunnellen.
– Vi arbejdede på A4-papir, siger hun.

Mårten Grön har stået for den ene væg i Nobeltunnellen
Mårten Grön har stået for den ene væg i Nobeltunnellen

Eleverne arbejdede med emnet bevægelse. Et emne, som kunstneren Mårten Grön havde bestemt. Hans værk „At færdes“ pryder den ene væg, elevernes den anden.
– Værket repræsenterer både kaos og dem, der rejser i tunnelen, siger Mårten Grön.

De runde malerier på den grønne vej har forskellige udtryk - fra lyse, glatte til mørke og intense.
– I dag er jeg bestemt denne her, siger han og peger på den største og lykkeligste kugle på væggen. Men en anden dag føler jeg mig som en anden.

Omkring et tredivetal tunneller i Malmø har ligesom Nobel-tunnelen fået ekstra udsmykninger. De fleste med forskellige typer af kunstværker som malerier og nogle tunneler er blevet klædt med mosaikker. Lige netop mosaikker findes i gangtunnellen under ”Dalaplan”. Tunnellen blev i 2012 - af belysningsbranchen - valgt som den værste i Sverige, med motiveringen: ”En frygtindgydende tunnel, som et mareridt, der aldrig ender. Den kan forskrække det modigste menneske.”
– Belysningen her var meget vigtig, siger Torbjörn Anderson, projektleder på vejkontoret.

Text: Maria Lovén, Lotta Satz, Peter Frennesson
Bild: Peter Frennesson, Fredrik Jalhed, Johan Pihlemark
Publicerad i Sydsvenskan/HD 2018-01-11>>


Ejendom 2018-03-24

Rekordordre på skudsikkert glas

Hammerglass AB har landet sin største ordre nogensinde. Virksomheden skal levere skud- og eksplosionssikre vinduer og døre til en værdi af 18 millioner SEK. Ordren er en del af forretningsområdet Ejendom og konsoliderer Hammerglass førende markedsposition inden for sikkerhedsglas.

"Desværre forbyder de meget strenge fortrolighedskrav, at vi kan gå ud med hverken kunden eller emnet, men jeg kan bekræfte, at installationen vil blive gennemført i 3. og 4. kvartal i år, og at det drejer sig om opgradering af en ejendom i Sverige", siger Hammerglass AB:s forretningsområdeschef Torbjörn Timmermans.

"Vi har længe tilbudt skudhæmmende løsninger, som takket være Hammerglass egenskaber er meget tyndere og lettere end traditionelle skudsikre ruder. Da vi også kan fremstille skudsikre isoleringsglas, bliver lav vægt og tyndere glaspakker ekstra betydningsfulde. Ud over at levere komplette vindues- og dørsystemer kan Hammerglass også være ansvarlig for alt lige fra indbygningsløsninger til nøglefærdige løsninger. I samråd med kunden bestemmer Hammerglass trusselbillederne, udfører en grundig risikovurdering af objektet (Security Assessment) og præsenterer til sidst en løsning."

"Mange mennesker tror stadig, at det er nok at have en beskyttende film på indersiden af ruden for at modstå et terrorangreb. Desværre viser både erfaringer og tests, at selv klassificerede film ikke hjælper i særlig høj grad. I 9 ud af 10 tilfælde savner man også mulighed for korrekt forankring af filmen i vindueskarmen, hvilket betyder at hele glaspakken flyver ind i rummet ved et alvorligt angreb. Vi lever i en verden med stadig stigende risiko for terrorangreb, og flere og flere indser vigtigheden af at have den rigtige form for beskyttelse, hvis noget skulle ske."

Bengt Nilsson, CEO for Hammerglass AB i Förslöv, ser nu behovet for yderligere investeringer i både produktionsudstyr og personale til at klare den stigende efterspørgsel.
"Vi øgede salget med 80% fra 2016 til 2017, og i slutningen af februar i år havde vi 2018-budgettet hjemme", siger Bengt Nilsson. "Det er selvfølgelig yderst glædeligt, men vi har også lagt fundamentet i mange år for at gøre denne markedstilstedeværelse og volumenstigning mulig. Omkring 40% af salget eksporteres, og selv om vi vokser i Sverige, ser vi at vores potentiale frem for alt vokser i udlandet. Udover forretningsområdet Ejendom arbejder Hammerglass også inden for forretningsområderne Infrastruktur og Automotive. Også disse områder viser en god vækst, hvilket gør, at det vil blive aktuelt med yderligere ansættelser i løbet af året", konkluderer Bengt Nilsson.


Infrastruktur 2017-11-01

Støjskærm med løvmønster er på plads!

Under sommeren er der blevet arbejdet flittigt med montage af den 750 m lange skærm ved E-22 i Kalmar. Da der findes en stor fuglepopulation i Kalmarregionen er hele skærmen blevet silketrykt med Hammerglass´ stiliserede LØV-mønster som påflyvningsbeskyttelse. Desuden er der på 12 af de 400 Hammerglass-skiver i støjskærmen blevet påtrykt et specielt motiv for Kalmar by.

  • Transparent/gennemskinnende brudsikker skærm
  • Naturnære mønstre af stiliseret løv som beskyttelse mod påflyvning for fugle, samt påtryk af specielt motiv for Kalmar by
  • Individuelt opmålte paralleltrapez-skårne skiver følger terrænlinien i stedet for at skærmen trappes op og ned hvor terrænet hælder
  • Enkel sanering af graffiti og snavs fra vejen

Ejendom 2017-02-28

Kriminalforsorg og retspsykiatri vælger Hammerglass

Hammerglass AB har leveret produktet spejlglas til både Kriminalforsorgen og Retspsykiatrien. Brudsikre spejl i Hammerglass reducerer omkostningerne for beskadigelse og øger samtidig personsikkerheden i de miljøer hvor de monteres. Spejlene egner sig til offentlige toiletter, omklædningsrum, idrætsanlæg og elevatorer samt fængsler og psykiatrier. Spejlenes lave vægt gør håndteringen af større glaspartier nemmere. Spejlglasset findes i standardmål, men kan også skæres eller fræses til ønsket mål eller form. Produkterne er fragment- og splintfrie ved påvirkning. Totalt er der allerede blevet installeret flere hundrede Hammerglass-spejle i retspsykiatriske afdelinger.