Sammen med det svenske "Trafikverket" har Hammerglass AB udviklet et moderne skærmtag over køreledninger, for at erstatte de gamle skærmtage i metal. Skærmtagene er styrkeberegnet ud fra sne-, vind- og toglast. Hammerglass-pladernes glatte overflade bidrager til at snavs og forureninger skylles bort med regnen. Overfladebehandlingen giver desuden en UV-beskyttelse på 99,96%, hvilket medfører, at materialet hverken bliver grumset eller udbleges eller på anden måde forandrer sin optiske kvalitet over tiden.
Risikoen for el-ulykker med alvorlige personskader som følge er altid givet i nærheden af højspænding og kontaktledninger. Tagløsningen i brudsikkert Hammerglass opfylder de seneste retningslinjer for el-sikkerhed ved montage på bro over jernbanespor. Konstruktionen sammensmelter med omgivelserne og udgør samtidig en tæt afskærmning ned mod den strømførende køreledning.
Vores tagløsninger består af 12 mm tykt Hammerglass, monteret i et vinklet stolpesystem som er boltet fast på siden broens kantbjælke. Ved brorenovering eller nybyggeri monteres stolperne med en fodplade under rækværksstolpen. Tagets styrkeberegning foretages ved simulering af vindlaster fra toge samt almindelige sne- og vindlaster og følger de til støjskærme stillede krav i henhold til CE-standarden EN-14388. Løsningen er vand- og dyresikker og kan fremstilles i udførelsesklasse EXC2 eller EXC3. Vi kan tilbyde den komplette entreprise med demontering af det eksisterende skærmtag og montering af det nye skærmtag i Hammerglass. Vores konstruktører ligger inde med færdige DWG-tegninger og fastgørelsesløsninger.